yoga for mænd

Pt. er der ikke noget mandehold, men mænd er naturligvis velkommen på alle voksenhold

Yoga for mænd er Vinyasa/ Hatha yoga : Vinyasa er en dynamiske form for yoga, hvor yogastillingerne bliver sat sammen i kortere eller længere sekvenser. Der er sjældent pause mellem stillingerne og fokus er på , at skabe flow og at bevæge kroppen i takt med åndedrættet. Det vedvarende fokus på bevægelse og åndedræt kan frembringe en tilstand af meditation i bevægelse. Ved udførslen af Vinyasa yoga dannes der meget varme i kroppen og det hjælper til at udskille affaldsstoffer. 

Hatha yoga: Indeholder klassiske yogastillinger, meditation og pranayama(åndedrætsøvelser) - oftest udført i et roligt tempo med pauser mellem stillingerne. Ha betyder 'sol' på Sanskrit og tha betyder 'måne'. Sanskrit er det oldindiske sprog. Hatha repræsenterer dualiteterne i livet - yin og yang, maskulin og feminin, mørke og lys. Hatha Yoga forsøger at balancere disse modstående kræfter. 

Vinyasa/ Hatha yoga - er en blanding af de 2 yogatyper, dvs. der vil både være yogaflow og perioder hvor du holder stillingerne i flere vejrtrækninger.
Der indgår både stående, siddende og liggende stillinger- forvent sved på panden, dynamisk bevægelse og udfordring.
Hvis timen bliver for intens, så husk at tage hvil undervejs- et hvil er altid velkommen.
Vi afslutter altid med Savasana og kort meditation.